Den 14. december 2017 kan vi fejre Tove Ditlevsens 100 års fødselsdag. 100 års dagen har inspireret os læsere til at tage Toves lyriske tekster og hverdagslivsfortællinger frem igen, og mærke dem i  (kvinde) krop og sjæl.

Om Tove ville sætte pris på en fejring, kan vi ikke vide, men mon ikke hun ville være glad for at blive takket for det betydelige bidrag til kulturarven, som hun har efterladt os og opleve den anerkendelse, hendes forfatterskab idag mødes med.

Jeg vil i hvert fald gerne sige TAK kære Tove – for alle ordene, fx de enkle, de knivskarpe, de kvindelige, de poetiske, de groteske, de ironiske og de selvironiske og for dine skønlitterære bidrag til kvindernes historie i din levetid.

På kulturscenen har dygtige kunstnere de senere år genantændt Toves tekster, og dokumenteret deres klassiske kvaliteter. De lever og giver os inspiration mange år efter, de blev skrevet. Også statsradiofonien forkæler med en enkelt genudsendelse. Her kan vi genhøre Toves lidt drævende stemme og fascinerende tanker. Prøv selv dansk p1 Tove er trendy igen, eller et af tidens moderne,  svenske litteraturprogrammer,  Lundströms Bokradio Tove Ditlevsen 100 år – att ta sig ut med ord . Også danske P1 eftermiddag har på fødselsdagen Tove som tema på første time

Også biblioteker, forlag og litteraturselskaber har markeret Tove 100 år med afsæt i klassikerdagen, september 2017.

Vi er mange, der husker Tove som en bramfri, på udvalgte områder, oprørsk kvinde, forfatter, debattør, brevkasseredaktør, men hun var også kvinde af sin tid og ikke uden forfængelighed. Da jeg for nylig læste brevvekslingen mellem Esther Nagel og Tove Ditlevsen (kan købes antikvarisk for godt 100 kroner), gjorde det indtryk, ikke at Tove på et tidspunkt skrev om sin indlæggelse på et sindsygehospital, som var populærbetegnelsen på den tid; men at hun bad Esther om at lade være med at bringe budskabet videre. Hun ville ikke ses i offentligheden som en vanvittig person. Jeg havde forestillet mig, at hun ikke ville tillægge sådanne emner vægt, men tænker, at hendes forbehold formentlig har været begrundet både personligt og strategisk forretningsmæssigt. Tove skulle jo også virke og leve, indtil hun desværre ikke orkede mere i foråret 1976.