Interessen for Japan er lige nu meget stor i Danmark og måske også i det øvrige Nordeuropa. Jeg ved ikke hvorfor, men forstår det meget godt, på det personlige plan. Siden jeg første gang var så heldig at kunne rejse til Japan for 12 år siden, er min fascination bare vokset i takt med mit kendskab til landet, dets kultur, historie og nye trends. Jeg er ganske enkelt blevet japanist, og det er jeg ikke alene om.

Uanset hvor jeg kigger hen, ser jeg muligheder for at komme tættere på den japanske kultur. Universiteter og private initiativer udbyder sprogkurser på flere niveauer, Folkeuniversitetet har de sidste par år udbudt kurser i japansk kultur og samfund. Forleden deltog jeg i et møde om “tsukemono” en vigtig bestanddel i det japanske køkken og der er formentlig flere muligheder for at lære mere om at tilberede sushi eller miso-suppe fra bunden.

Japan og kunsten er et kapitel for sig. Antallet af japanske romaner oversat til dansk er stigende og vældigt øjenåbnende. Udstillingen “Japonomania” på Statens Museum for Kunst er et smukt og illustrativt eksempel på den japanske inspiration af nordisk kunst for omkring 100 år siden. Men interessen går også den modsatte vej.

For nylig oplevede jeg i Stockholm en stor udstilling af værker, skabt af den finske kunstner og forfatter, Tove Jansson. Mummitroldene har aldrig tidligere talt til mig, men da de dukkede frem på tegninger med tydelige referencer til japanske udtryk, blev sagen en ganske anden, forstås. Og japanerne selv har været hurtige til at tage mummitroldene til sig. Alle Janssons bøger er oversat og udkom i Japan 1968-1972.

Jansson har skrevet et essay til Japan. Det hedder “The Island”. Om Japan og Finland siger hun her (i min oversættelse):

“Japan og Finland er lande med lange kyststrækninger og talrige øer. Mange af disse øer er ubeboede. I japansk litteratur er der mange bjerge. Fantastiske bjerge, hvor man kan gemme sig for at hvile, eller samle styrke til en særlig opgave. Hos os er  øerne symbolet på konstruktiv alenetid; men også for sommerliv og chancen for at leve frit og naturligt.

Snart skal jeg på min fjerde japan-rejse. Det er en selv-organiseret tur med en lille kvinde-veninde gruppe, alle japanister med interesse for kunst, kultur, arkitektur, mad, mode og biblioteker. Derfor kan jeg nok ikke lade være med at skrive lidt flere blog-indlæg, med kobling til Japan, selvom jeg fortrinsvis blogger om biblioteker. Løsningen må være at kombinere de to. Iøvrigt kan jeg oplyse, at ovennævnte Tove Jansson udstilling er på vej til Kunstforeningen Gl Strand, hvornår den når frem, ved jeg ikke.