Biblioteksmiljøet har brug for at dyrke evnen til at formulere kritiske og selvkritiske spørgsmål

‘Trust’ er det måske mest anvendte ord, når folkebiblioteker i USA identificerer, hvem de er og vil være. Den vidt udbredte og fundamentale ‘trust’ som knytter sig til den generelle opfattelse af folkebiblioteker, bliver ofte brugt som argument for at inddrage bibliotekerne i diverse samfundsmæssige bestræbelser, ikke mindst af socialpolitisk karakter. Det kender vi fra Danmark, f.eks. ved eksporteringen af borgerserviceenheder fra administrative rådhuse til bibliotekernes åbne rum. Også her er tillidsforholdet brugt som legitimeringsfaktor.

I et nyligt afsluttet, amerikansk projekt  “The Health Library Initiative” har de deltagende biblioteker afprøvet og udforsket mulighederne for at bidrage substantielt til styrkelse af en sundhedskultur i lokalsamfundet. Midlerne har været udfoldelse af forskellige programmer og arrangementer,  der adresserer dokumenterede, sociale determinanter for sundhed, f.eks boligforhold og læsefærdigheder. Projektets målgrupper har været samfundets mest sårbare og udsatte medlemmer, fordelt på følgende fire kategorier: 1 hjemløshed, 2 mental sundhed, 3 ny ankomne immigranter, 4 børn og familier med traumer.

Det er glædeligt og forventeligt, når afrapporteringen, som det er tilfældet, kan afdække en række kvaliteter, der viser hvorfor bibliotekerne er velegnede til at deltage i bredere indsatsområder eksempelvis et sundshedsprogram.

Som projektets måske væsentligste succesfaktor nævnes borgeres tillid til biblioteket. Denne tillid næres af aktive relationer til bibliotekernes personale. Det fremhæves, at bibliotekspersonalet ikke har til opgave at stille spørgsmål til brugere om private forhold og forhold af systemkarakter. Dette  i modsætning til de forpligtelser en socialarbejder eller myndighedsperson skal efterleve.

Tilsvarende udsagn er set i andre sammenhænge. F.eks. ved evalueringen af et stort projekt i Malmö, hvor en offentlig uddannelsesforpligtelse blev integreret på stadsbiblioteket. Her udtalte en anonym bruger: “I think that the most beautiful thing I found here is that nobody ask you about your personal number as I face that everywhere.”

Under henvisning til den amerikanske biblioteksforenings “Library Bill of Rights” har det involverede personale i det amerikanske sundhedsprojekt tilkendegivet dyb respekt for brugere og deres private forhold. Evaluerende artikel i tidsskriftet Heath Affairs skriver:

“This commitment undoubtedly undergirds public confidence in libraries but also presents challenges ….in the evaluation of libraries’ health impacts, especially if such assessments rely on individual data.”

Det er bibliotekernes opgave løbende og fordomsfrit at afprøve nye muligheder for deltagelse og interaktion, ja simpelthen for det at være bibliotek i tiden. Og det sker i rigt mål. Derimod er der behov for at biblioteksmiljøet yderligere dyrker evnen til at formulere centrale kritiske og selvkritiske spørgsmål og diskuterer disse spørgsmål. Det kan f.eks. være spørgsmål som: Hvordan værner vores bibliotek om tillidsforholdet mellem bruger og bibliotek samtidig med at vi påtager os nye samfundsmæssige forpligtelser? eller Hvor er det vi trækker en grænse og hvorfor?

Under de mange, igangværende omkalfatringer, er det et must at have fingeren på pulsen, så man ved, hvem man er og hvem man som bibliotek er på vej til at blive. Det kan fint starte med nogle professionelle diskussioner, der er visionære på vegne af samfund og  biblioteker og som ønsker at anerkende værdien af kvalificeret kritik.