Det er ikke nemt at blive færdig med Daniel Richter, den store, ekspressive, tyske samtidskunstner, hvis monsterværker kan opleves på Louisiana helt frem til 8. januar 2017.

Der bliver tilmed mulighed for at mødes med Richter og Louise Bourgeois i et og samme besøg. Det vil være krævende for de fleste museumsgæster. Jeg vil foretrække at indtage begge disse vildt spændende, originale kunstnere i mindre doser af flere omgange. Det kræver ganske vist lidt ledig tid og prioritering, men det lader sig gøre, hvis man til daglig befinder sig  i rimelig afstand og er den lykkelige indehaver af et årskort. Det er i hvert fald min ambition.

Foreløbig har jeg oplevet Richter en onsdag aften i september, i selskab med en yngre veninde. Super hyggeligt, og altid fint at følges med personer, der ser og tænker andet end du selv. Udstillingen satte sig i krop og sjæl. Det var fantastisk at sanse disse megastore, farveeksplosioner og den detaljerigdom, Richters værker tilbyder. Det kan tage sin tid, at gå på opdagelse i disse lærreder. Og som det næsten altid er tilfældet var det et godt supplement for os, at se filmen om og med Richter på Louisiana, og fortsætte udforskningen en anelse klogere.

Da jeg var hjemme igen var jeg slet ikke færdig med Richter. Det er jeg stadig ikke, men det satte ting på plads og åbnede for nye opdagelser, at prøve at tegne efter nogle af hans værker, som er gengivet i Louisianas magasin for medlemmer.  Ideen går ikke ud på at efterligne, men mere at få lidt Richter igennem egen hånd og krop. Metoden kan anbefales andre kunstinteresserede.

Tegnet med afsæt i Richters værk Die Idealisten fra 2007

Tegnet med afsæt i Richters værk Die Idealisten fra 2007

Tegnet efter Richters værk, Halli Galli Polly, 2004

Tegnet efter Richters værk, Halli Galli Polly, 2004