Den er udefinerlig, men den findes. Grundstemningen, atmosfæren, det usagte imellem os, de uudtalte historier, det som sidder i væggene. Det findes som en subjektiv tolkning, men også som noget mere generelt, skabt f.eks. gennem fælles erfaringer og oplevelser.

Stemningen er afgørende for hvad en organisation kan og ikke kan – og her er det først og fremmest topchefen, dernæst andre toneangivende ledere og medarbejdere, der anslår grundtonen. Der vil i høj grad være tale om et personligt anliggende og det enkelte menneskes personlige ethos og foretrukne historier vil være afgørende for, hvordan han/hun bidrager til stemningen.

Stemningen anslås også af relationer og kommunikationer i hele organisationen, og mellem organisationen og dens omverden. På samme måde som vi er med til at skabe hinanden, ved at møde hinanden på bestemte måder, se hinanden i et særligt lys eller simpelthen ved at ikke-se. Man kan ikke undgå at bidrage til stemningen, ubevidst eller erkendt. Derfor må hver og en tage sin lille portion ansvar.

Stemningen påvirkes af den fysiske indretning, af fladernes tekstur, lydniveauet, af lyset i rummene eller mørket. Det som faktisk sker, virker  ind på stemmingen, derfor er det af betydning hvilke projekter og tilbud der bliver en del af de offentlige rum, og på hvilken måde dette sker.

Jeg har oplevet nærmest lykkelige stunder i organisationer, der har udviklet lyse, venlige stemninger, der regenererer gensidig åbenhed, generösitet, tryghed og tillid. Det har været organisationer, der har udviklet en rummelig og tilgivende indstillling og en basal fælles moral og etik. Kloge organisationer, med en stigende læringskurve.

Jeg har også oplevet det modsatte. Organisationer med trykket stemning, der har spejlet en gensidig skepsis, mistillid, fjendligthed, og hvor det har været meget kompliceret at få ’hul igennem’ i større dele af organisation. Små levende sprækker, af  lys og mod på livet, men i det store hele lukkede døre. Det holder ikke i længden.

At arbejde med stemninger kan være en del af en strategi, hvor man øger den fælles bevidsthed omkring fænomenet og hvor man f.eks. iscenesætter filosofiske samtaler, der er en vej til at italesætte og dermed forankre intentionen om at nå en ny grundstemning. Kunsten i organisationen kan også bidrage til at lukke op og erkende på andre måder. Jeg vil gerne være med.