Statistik om bibliotek, det lyder tørt i mange ører. Selv har jeg forlængst overvundet ubehaget og fundet indsigt ved dyk i statistiske data

I arbejdet med min nyligt udgivne mini-bog ‘Nye måder at være bibliotek på‘ har jeg hentet interessante baggrundsinformationer via de offentligt, tilgængelige statistikker. Jeg har kigget på følgende emner i et nordisk respektive dansk perspektiv:

  • Besøgstallet, som stiger
  • Faldet i udlån af analoge materialer
  • Registrerede, aktive personlige lånere
  • Danske forhold – Biblioteksstatistik 2014-2015
  • Biblioteksbesøg på danske biblioteker
  • Udlån til børn falder drastisk
  • Åbningstimer – fra betjent til selvbetjent bibliotek
  • Antallet af lånere stiger, men ikke over hele landet
  • Materialeudgifter

Ved at sammenholde de danske og nordiske tal er jeg fx blevet opmærksom på, at faldene i udlånstal fra de danske biblioteker er markant større end øvrige Norden. Også den massive omstilling fra betjente til selvbetjente danske folkebiblioteker har gjort indtryk. 61% af de danske bibliotekers samlede åbningstimer er ubetjente. Det udhuler løftet om, at du på biblioteket altid kan få hjælp, når du føler dig fortabt i infojunglen

Statikafsnittet kom ikke med ved publiceringen af ‘Nye måder at være bibliotek på’. Det er dyrt at udgive selv, og der måtte prioriteres. Derfor kan interesserede læse med nedenfor.

De fleste adspurgte myndigheder slog korsets tegn for sig, ved mine forespørgsler. Der er usikkerhed om de statiske oplysninger, lød det fra respektive myndigheder i Norge og Sverige. De opgivne data må tages med et passende gran salt, men vi har ikke mere valide tal at ty til.

De seneste danske tal er fra 2015 idet vi fortsat venter på offentliggørelse af tallene fra 2016 – kom nu Danmarks Statistik og Slots- og Kulturstyrelsen!

2017 Biblioteksstatistik kopi