Læs om kunstprojektet på den japanske ø Naoshima, hvor forbundetheden mellem kunsten og naturen bringer dybe fornemmelser til oplevelsen af noget, der er større end os

Report fra Naoshima del 2 – læs første del her

Den lille japanske ø, Naoshima, beboet af 3500 fortrinsvis ældre japanere, byder på 3 moderne museer, bygget omkring konkrete værker, indkøbt eller skabt til stedet. Derved er der fremtryllet  en ganske særlig relation mellem rum og værker. De korresponderer og understøtter hinanden på magisk vis.

Hovedansvaret for museumsbygningerne kan tillægges den japanske stjernearkitekt Tadao Ando, som siges at være kendt for minimalistisk sensibilitet og overraskende vinkler. Han har været i samarbejde med det totale kunstprojekts ophavs- og pengemænd siden 1992 – året, hvor han tegnede den første bygning, som indgår i kunstø-projektet,  Hotel Benesse House Park. Hotellet danner en smuk, enkel, funktionel ramme om integrerede kunstværker, og er en stor oplevelse for den kunst- og naturinteresserede besøgende. Så book i god tid!

For den moderne turist kan det være en udfordring, at der ikke må tages foto indenfor i museumsbygningerne. Hvad skal man så bruge sin smart-phone til? Det venlige forbud begrundes simpelthen med hensynet til øvrige museumsgæster, hvis oplevelse skal kunne ske uforstyrret – sådan kommer man i kunst-zen, og der er skønt at være!

Chichu Art Museum er bygget under jorden, ind i en lav bjergformation. Der er ikke noget kunstigt lys dernede! Naturligt lys inviteres indenfor gennem loftsåbninger, atrium rum, lysskakte og andet – og museet åbningstider koordineres med antallet af lyse timer. Forbundetheden mellem kunsten og naturen er her fuldkommen. Det bringer dybe fornemmelser til oplevelsen af evighed, noget der er større end os, noget smukt, som er os givet, noget spirituelt, noget vi skal passe på. Individuelle oplevelser, selvfølgelig. Mine minder går i ovenstående retning.

Den korte vandrerute til museet er beplantet med blomster i opsigtsvækkende kulører, som bryder med øens naturlige, beskedne flora og farvemæssigt lavmælte fremtræden, i hvert fald i gråvejr. Forklaringen viser sig at hænge sammen med et af Chichu-museets vildeste rum, skabt til 5 sene malerier af Claude Monets, der hører til en serie kaldet ‘Water Lilies’, oprindelig malet til L’Orangerie Museum i Paris. Det er ikke nemt med ord at gengive oplevelsen af Monet i Chichu-museet. Stifterne kalder rummet for museets hjerte, mens en gæst har givet følgende anmeldelse til ”Japan Travel’:

“I was standing on the wide, white floor, made up of 700,000 little 2cm marble cubes, their corners rounded off. They run from in front of to beyond an entryway that perfectly frames a two by six meter impressionist landscape: a pond scattered with lily pads, reflecting trees and sky. It is alive. The space allowed me to comprehend the size of the work, the depth of it, without being overwhelmed. When I was ready, the space drew me in. The space was made for this Monet – literally. That is how things are done on Naoshima.

Art House Project

I den gamle fiskerlandsby Naoshima findes  det såkaldte Art House Project. Her har kunstnere transformeret forladte træhuse, til kunstinstallationer. Installationerne korresponderer med stedets historie, og skaber forbindelser mellem fortid og fremtid. Husene tilbyder sin gæster yderst specielle oplevelser, hvor evigheden, lyset, mørket, stilheden, skønheden er fælles træk for de fleste Art Houses.  Ved besøget i 2017 var  7 huse omdannet til ‘Art Houses’ og et under konstruktion. Det var allerede navngivet ‘The Art of Splendid Isolation’!

Art-House eksempel

Art-House eksempel

 

DSC05467

 

Guardian skriver om Naoshima

The structures around Naoshima are super-hi-tech, 23rd-century constructions of grey reinforced concrete, with every next-generation innovation; but they take you back to the principles of spareness, simplicity and concentration that graced the haiku, brush-and-ink paintings and Noh dramas of old. Where technology makes you speedy, up-to-the-minute and all-over-the-place, Naoshima so calms, grounds and slows you that you feel as if you’ve stepped into a meditative shrine.

‘Chichu’ betyder under jorden. Japanerne har noget med det der under jorden, som for tiden kan opleves på Frederiksberg, hvor den, i dansk presse, meget omtalte japanske arkitekt Hiroshi Sambuichi har kurateret ‘chichu’ i Cisternerne. Her kan enhver tildele sig selv en lille, japansk stjernestund, frem til udstillingen slutter den 2. februar 2018.