Der bygges nye folkebiblioteker i det 21. århundrede. BIBLIOTEKET på Rentemestervej i København, DOKK1 på havnekajen i Aarhus og Kulturværftet i Helsingør er aktuelle eksempler, som har det til fælles, at de er mere end blot biblioteker. De er spektakulære byggerier af høj arkitektonisk kvalitet. De er mødesteder og holdepunkter, borgernes indgang til det offentlige, og måske frem for noget andet, drivkræfter i realisering af prioriterede bystrategier.

Biblioteker hviler på ideen om fri og lige adgang til viden og kultur. Derfor trækker de et stort antal besøgende, som tager del i glæderne og skaber liv omkring sig. Deres oprindelige værdigrund gør dem unikke og genkendelige for de fleste, herunder også for flygtninge og indvandrere, hvoraf mange fra deres hjemlande kender bibliotek som et trygt og inspirerende sted.

Forskellen mellem bibliotekernes status og handlemuligheder øges i disse år. Nogle kommuner har fuld fart på udvikling, mens andre ligger underdrejede og puster ud, ovenpå lang tids gentagne besparelser. Uden en kursændring for sidstnævnte vil de, om føje år, næppe kunne kaldes hverken biblioteker eller kulturinstitutioner.

Forskellige tegn viser, at biblioteket, i gængs forstand, er under afvikling. Sporene til nydannelser, er ved at blive lagt. Måske fremtidens bibliotek bliver som del af en større kulturinstitution eller fremskudt kommunal servicefunktion til facilitering af relationen mellem offentlige myndigheder og individuelle borgere? Måske et lærings- og skabermiljø, en satellit til promovering af fællesskaber, en national, digital ydelse? Vi bestemmer det sammen!

Mange har lyst til at bruge bibliotekernes rum og faciliteter til realisering af egne dagsordener. Tiden er til partnerskaber og samspil; men der er brug for, at bibliotekerne trækker grænser, før partnerskaber forvrider billedet, beklikker værdigrunden og skaber fare for tab af legitimitet.

Bibliotekschefforeningen har efterlyst en ny national biblioteksstrategi, ”der kan forbinde den lokale indsats med den nationale” og forhindre, at ”folkebibliotekerne ender som kommunal skraldespand.” En national biblioteksstrategi kan være en hjælp til at bringe bibliotekerne tilbage på et hovedspor, hvor den ene skinne består af information, viden, læringsunderstøttelse og oplysning, den anden af kulturformidling, oplevelse og egen skabelse.

Bibliotekernes fremtid afhænger af, at forskellige interessenter som kommunalbestyrelser, statslige styrelser, Kulturministeriet, forvaltningschefer, bibliotekschefer, ansatte, borgere og brugere, genopdager og anerkender deres kerneeksistens, og fra dette udgangspunkt tager ansvar for at holde dem i live og i god form. Det indebærer at forholde sig opmærksomt til deres værdigrund og optræde som fødselshjælpere for udvikling af nye visioner og versioner. Målet for ny e-bog er at bidrage til processen.

E-bogen kan købes af sædvanlige kanaler, f.eks. http://www.arnoldbusck.dk/boeger/kunst-og-kultur/folkebibliotekernes-aktuelle-tilstand, https://www.saxo.com/dk/folkebibliotekernes-aktuelle-tilstand_elsebeth-tank_epub_9788793201088 og stilles til rådighed for udlån via eReolen. Estimeret læsetid 45 minutter.