Kunst-øen Naoshima er et bud på, hvordan verden kan indrettes efter kapitalismen.

Naoshima er et mirakel, bragt til veje af mennesker med formidable forestillingsevner,  mod til at formulere banebrydende dagsordener og en tiltro til kunstens rolle og betydning, der overskrider alle gængse antagelser.

Om kunstprojektet på Naoshima har Soichiro Fukutake (søn af grundlæggeren, nu hovedmand og primus motor for projektets udfoldelse) sagt: “Det er mit ønske at revitalisere hver region ved at bruge samtidskunst på gode måder, jeg ønsker at denne kunstaktivitet fortsætter ud i evigheden.” Det vi gør er “et bud på, hvordan verden kan indrettes efter kapitalismen…..Jeg søger evigheden med kunstprojektet. Jeg ønsker, at kunsten opleves som signifikant i en hvilken som helst tid.

Visionerne og en overbevisende kapacitet til at virkeliggøre dem gør et besøg på Naoshima til en meget stærk oplevelse, der sætter sig i sjæl og krop.  Jeg vil gå så vidt at sige, at der i mit tilfælde er et før og efter Naoshima. At opdage de realiserede ideer, at opleve værkerne men også bygningerne, som er skabt sammen med og til de konkrete værker, at bevæge sig fra museum til museum, interagere med installationerne i byens forladte huse og inhalere frisk luft og naturoplevelser i de smukkeste landskaber, hvor også mange kunstværker er spredt ud, det er bare for vildt og hele rejsen værd fra Danmark til Kyoto og videre med tog til Okayama, herfra skift til nyt tog med endestation i havnebyen Uno, 3-4 minutters gang til færgelejet og, som rosinen i pølseenden, færgeoverfarten der stemmer sindet og finjusterer sanserne til Naoshima og kunsten.

Regionen har stolte traditioner indenfor søfart og fiskeri, men med industrialiseringens afblomstring har man her, som i andre japanske udkantsområder, kæmpet med beboeres høje gennemsnitsalder, forladte huse, mangel på  job og uddannelsesmuligheder og fraflytning af ungdom. Fra disse grundvilkår har Kunstprojektet ført til en total turn-around for Naoshima og nærliggende øer i Seto Inland. Det er lykkedes at vende forfalds-trenden med kunst, kunstformidling og natur på aller højeste niveau, hvad gælder kvalitet og originalitet.

Selvom Naoshima ikke ligger på alfarvej – eller måske netop derfor –  har antallet af kunst-turister været for markant opadgående. Projektet viser uudtalte forventninger til øens gæster. Udover den lange rejse hertil, skal turisterne selv finde de huse i byen, som indgår i det såkaldte “Art-House-Project“. Det kan fortolkes som en del af en temmelig indirekte formidling og en yderst tilbagetrukken kuratering, der kun folder sig ud, som respons på gæsternes konkrete nysgerrighed. Om iscenesættelsen har Soichiro Fukutake sagt: “Kunsten, bygningerne og omgivelserne spiller sammen for at vække beskuernes opmærksomhed.

Der hviler en udpræget ro og langsomhed her. Ofte skal skoene af og på igen efter et ophold i  et rum med et værk. Ofte lukkes man ind i små grupper på mellem 4-8 personer. På den måde pirres fornemmelsen af intimitet og nærvær, sindet lukker op til udforskning af det, der ikke umiddelbart er synligt og der frisættes egentlig spiritualitet, hvilket må siges at være en sjældenhed på de fleste museer.

Fernandez, amerikansk kunstner, som har bidraget med flere værker, deler sine tanker om Naoshima og Fukutake: “I still think about the first time I saw it: the way it appears like a ghost from the water. Naoshima is an almost mythical place. In the West, we’re a little more jaded. But Fukutake really believes that art has an amazing power to impact on the quality of your life; a spiritual uplift. And this is really how he makes choices in Naoshima.”

Kunstprojektet omkring Seto Inland islands har været undervejs siden 1989, hvor det første initiativ søsattes. Det langstrakte tidsforløb er en selvstændig pointe. Et kunst- og samfundsprojekt i verdensklasse som dette, næres af fokus, ressourcer, omsorg og originalitet gennem mange, mange år, faktisk i al evighed, hvis familien Fukutakes ambitioner skal levendeholdes. I dette lys træder begrænsningerne i metoder og tænkning bag moderne kulturpolitik, på vores breddegrader, tydeligt frem. Måske det kunne åbne for nye tanker og handlemuligheder hvis vi, med inspiration fra Fukutake, giver os til at reflektere over spørgsmål som:

Hvordan kan vi bruge kunsten stærkere til at revitalisere samfundet?

Hvordan kan vi bruge kunsten, som øjenåbner og alternativ til verden efter kapitalismen?

Hvordan sikrer vi, at kunsten opleves som signifikant i en hvilken som helst tid?

Du kan læse mere om emnet på bloggen her Sådan kommer du i kunst-zen

 

Niki de Sant Phalle Le Banc on Naoshima Island.
Niki de Sant Phalle Le Banc on Naoshima Island

 

 

Yayoi Kusama Pumpkin, Naoshima Island.
Yayoi Kusama Pumpkin, Naoshima Island

 

Guardian skriver om Naoshima

Japan Visitor

NYTimes

The Peak Magazine

Bennesse Art Site Naoshima

How to spend it