Krokus i forårsbede. Småfugle på vej til redebygning.  Opløftende tegn på forår. For mit vedkommende er forår også synonymt med bemalede gåseæg.

Eksempler på motiver til bemalede æg 2017

Hvert år vælger jeg et nyt tema for æggene. I 2017 er valget faldet på europæisk kunsthistorie. Udgangspunktet var aktuelle “Japonomania” og de lysfølsomme franske og nordiske kunstnere, som omkring 1900 boblede af inspiration fra Japan . Men andre kunstværker trængte sig på. Det har jeg givet efter for. Du kan se en lille film med eksempler på kombinationen æg og kunst fra min hånd.

Indtil videre har jeg fortolket følgende kunstnere / kunstværker på gåseæg:

  • “The Nuded Maja” af Francesco Goya
  • “Nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl” af C.  W. Eckersberg
  • “At Breakfast” L.A. Ring
  • “Kortspillerne” af Cezanne
  • “Hotel Room” af Edvard Hopper
  • “Portræt af Hena Rigotti” af Feilce Casorati
  • “Stilleben” af Giorgio Morandi
  • Hammershøj – som miljø og stemning fremfor konkrete værker
  • “Bathing Bathsheba” af Harmensz. van Rijn Rembrandt
  • “The Cradle” af Berthe Morisot
  • “Bjerbestigerske” af J.F. Willumsen
  • “Dancers Practicing at the Barre” af Edgar Degas
  • Madeleine i Bois d’Amour (1888) af Émile Bernard (1868–1941)

Det tager lang tid at kreere et kunst-æg. Det spejler sig i deres pris. Et æg koster 450 kr,- plus forsendelse. Du kan bestille et æg på mail eller sende mig spørgsmål / kommentarer/ gode råd og ideer på Ellafur@originalerweize.dk.

“Kunst-æggene” sælges også hos butikken Helle K Kunst og Design. Ndr . Beddingsvej 39, Hundested Havn

I 2016 var  “Maria Fjordorovna” mit motiv. Se mere her: Maria Fjodorovna på gåseæg Æg fra denne ’serie’ sælges i Damhuset, Lyngby Hovedgade og i museumsbutikken på Christiansborg Slot