Kæmpestor tak til Grundtvig, folkestyret og de aktive højskolefolk, som sørger for at holde miljøerne levende og givende

Både DRs romanklub og den læsegruppe, jeg fornøjer mig med, har haft Jacob Skyggebjergs roman “Hvad mener du med vi” (2016) på programmet.  Romanen beskriver samspillet mellem 7 kvinder, der er taget på højskole, for at arbejde med litterære projekter. Fra læsningen husker jeg kvinderne beskrevet som, på hver deres måde, aldeles utålelige. Bare at skulle drikke en kop kaffe i deres selskab, ville kræve stor overvindelse. Til gengæld ved jeg fra egen erfaring at Skyggebjergs beskrivelser er ren fiktion, uden forbindelse til den virkelighed, som udfoldes i højskoleland.

Højskolerne er først og fremmest rettet mod ungdommen og derfor ikke 100%  præsente i en mere end midaldrende kvindes hverdag.  2 yderst berigende sommerferieuger, på Holbæk Kunsthøjskole, har dog genbekræftet højskoleideens unikke værdi og fortsatte relevans, og sat refleksioner i gang om hvorfor og hvordan, de er så vigtige?

I følge Loven om højskoler er deres overordnede formål  ‘livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse‘. På mit sommerophold 2017 blev alle 3 ambitioner klart realiseret  i et godt samspil mellem skole og elever.

Hjemme igen oplever jeg mig oplyst af fagligt funderede præsentationer af emner, jeg ikke havde forventet belyst. Et godt eksempel var det unge forsker-foredrag, leveret af phd-studerende på Aarhus Universitet, Maria Hjorth, der med stor energi bevægede sig gennem kosmisk pluralisme, helt ud til de eksotiske exoplaneter i fjerne galakser og undervejs tilbød publikum adgang til ny terminologi, der kunne lukke op for flere, fluorescerende forestillinger. Også filminstruktør og animator Carina Ramløvs præsentation af kunstneren Knud Pedersen og hendes film om samme, satte dybe spor til lagring i kategorien ‘livsoplysning‘.

Det tætte samvær med mange, forskellige mennesker i alle aldre holder den demokratiske dannelse i god form. Det gælder ikke mindst de kærkomne anledninger til samvær og samtaler med unge, åbne mennesker. Disse stjernestunder styrker tilmed fremtidshåb og inspirerer på så mange forskellige måder.  Af hjertet – TAK.

På tegneholdet, mit specifikke tilvalg, indbød kursusleder, formidable, nyskabende, tegner og anerkendte kunstner Morten Schelde til deltagelse i fælles tegning. Formatet var ambitiøst 10 x 1.5 meter eller 15 m2, og der måtte kun tegnes med blyant.

Nogle deltagere valgte at gå all-in i tegningen og bidrog stærkt gennem alle 14 dage. Andre (som jeg selv) gik til og fra, fordi der også skule være plads til indivuelle tegneriske udskejelser. Men hold da lige op, hvor projektet udviklede sig, tiltrak stadig mere opmærksomhed og lyst til at være med. Det måtte udvides undervejs, for at give plads til det voksende mod, iderigdommen og udfoldelsestrangen. Forløb såvel som resultat blev på alle måder STORT STORT STORT, og får måske et efterliv som offentligt udstillingsobjekt.

Send flere penge

Et højskoleophold er også en demonstration af, hvordan der skabes meningsfuld virksomhed indenfor begrænsende, økonomiske rammer. Og man skal som kursist indstille sig på fx toiletforhold og indkvarteringsfaciliteter, der ikke når over gennemsnitlig 2-3 stjerner, på en skala fra 1-5, og indebærer risici for konkrete oplevelser til bare 1 stjerne. Det gider de færreste bruge tiden på.

En anden udfordring for virksomheden handler om at nå nye målgrupper og skabe en større diversitet på etnicitet i elev såvel som lærergruppe. Det kunne i Holbæks tilfælde ske gennem en styrket forbindelse til de almennyttige boligbyggerier, som ligger i skolens nærmiljø; men det kræver ressourcer, som næppe kan findes indenfor eksisterende budgetrammer.

Men lad os nu alligevel slutte i den gode stemning, med en hjertevarm tak til Grundtvig, folkestyret som stadig holder en lille hånd under projektet og de aktive højskolefolk, som leverer det hjerteblod, der holder miljøerne levende.

Blog foto øverst viser et uddrag af fællestegningen. Du kan se hele tegningen i proces, her: