Læsere om udgivelsen:

“1000 tak for din e-bog Folkebibliotekernes aktuelle tilstand. Den sætter ord på så mange dilemmaer og taler højt og godt om andet end digitaliseringIndhold her”. Anni Bagge Jensen, Bibliotekschef, Langeland Biblotek
” Teksten skal ses som et indslag i debatten om folkebibliotekernes fremtid i Danmark, og som et tiltrængt oplæg til en fremtidig, national biblioteksstrategi. Folkebibliotekerne står i et vadested, hvor deres rolle og legitimitet konstant udfordres at den teknologiske udvikling og af økonomiske nedskæringer. I denne situation er der et stort behov for et informeret og kvalificeret med- og modspil til den rådende diskurs i forhold til kulturpolitikere, Kulturstyrelsen og biblioteksverdenen selv. Derfor har udgivelsen af denne tekst stor betydning.” Dorte Skot Hansen, Centerleder, Center for Kulturpolitiske Studier, IVA, KU

Æren for billedet ovenfor kan tilskrives min udgiver Spitzen Publish Som jeg takker, fordi jeg måtte genbruge.

Første afsnit  

På nedtur og hestekur

For 30 og 40 år siden var folkebibliotekerne de ’store’ kulturinstitutioner i kommunerne. Det var ikke udsædvanligt, at de tiltrak op til 70% af den samlede bevilling til kultur og folkeoplysning i en given kommune. Når den tids borgere blev spurgt, svarede op til 70%, at de besøgte biblioteket mindst en gang om året, mange at de kom oftere. Folkebibliotekerne var i stort antal spredt ud over landet og levede op til deres navn som folkets biblioteker.

Specielt i det 21. århundrede har folkebibliotekerne oplevet tab af opbakning. Gennem årene er et stort antal biblioteksbygninger lukket og slukket. Bogbusser er sendt til ophugning og personale på out-placement. Særligt dramatisk gik det til i forlængelse af kommunalreformen i 2007 og den efterfølgende finanskrise. I det hug blev 270 biblioteksvirksomheder til 98. Det gav større enheder og potentielt, større handlerum og organisatorisk bæredygtighed. Men det var også vejen til en rutsjetur, der med enkelte undtagelser sendte bibliotekerne et trin eller to nedad i den administrative struktur, lidt længere væk fra politisk fokus. Indenfor de seneste år ses nye eksempler, hvor biblioteksledere tillægges større ressortområde, eller hvor borgerservicechefer får det ledelsesmæssige ansvar for bibliotekerne. Ifølge Bibliotekarforbundet er der i dag 97 selvstændige bibliotekskommuner og lige så mange øverste bibliotekschefer, hvoraf 20 uden biblioteksfaglig baggrund.

Biblioteksorganisationerne har ’leanificeret’ til den store guldmedalje og skabt talrige nye muligheder for brugerne ved teknologianvendelse og samarbejde. Mange arbejdsgange er bortrationaliseret, opgaver er effektiviseret, andre er overgået til selvbetjening, og nye aktiviteter er taget ind.

Selvom bibliotekerne leverer mere bibliotek for færre ressourcer, har hovedparten af kommunerne svaret igen med budgetreduktioner. Fra 2009 – 2014 er det samlede fald på 4%. Dette til trods for, at bruttodriftsregnskaberne for de seneste år, med stor sandsynlighed, inkluderer udgifter, der vedrører borgerservice på bibliotekerne. Det er ifølge Danmarks Statistik ikke muligt at identificere, hvor stor en del det drejer sig om, men det betyder, at udgifter til ordinær biblioteksdrift er nedbragt med mere end de 4%, statistikken viser.

Faldet til udgifter på bøger er på 3,4 % og dermed lidt mindre. På forespørgsel oplyser Kulturstyrelsen, at det ikke er muligt at adskille udgifter til trykte bøger respektive e-bøger.

De midler, bibliotekerne frigør gennem effektivisering, selvbetjening og lignende, anvendes ikke på indkøb af flere materialer. Tværtimod er faldet i indkøb sket samtidig med introduktion af nye tjenester, som f.eks. e-bøger, der kunne have begrundet øgede materialeomkostninger. Det ville måske have gjort faldet i udlånstallet mindre og formildet forlæggere og andre interessenter i det litterære kredsløb. Når det ikke er sket, handler det både om, at kommunerne indkasserer eventuelle effektiviseringsgevinster, og at bibliotekerne, som reaktion på mange års faldende udlånstal og generel samfundsudvikling, har flyttet fokus og dermed ressourcer fra opbygning af samlinger til opbygning af relationer samt opdyrkning af nye aktiviteter. Dette er sket på anbefaling af strategien: ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet” jf. nedenfor.

Den kommunale omfordeling fortsætter mange steder i bibliotekernes disfavør:

“Siden kommunalreformen i 2007 er biblioteksområdet det eneste, der har været i negativ vækst (-1,4%) målt i løbende priser. Alle andre væsentlige områder har haft en budgetstigning på mellem 21% og 47%.  Samlet er kulturområdet vokset med 13% siden 2007 målt i løbende priser. I 2007 udgjorde bibliotekernes andel af kommunernes samlede kulturudgifter 54,4%. Dette er reduceret til 47,5%, en ganske dramatisk udvikling.[i]

“Hele 13 kommuner sparer mere end 5% på biblioteksbudgettet i 2015. Styrtdykkerne er Lejre (12,4%), Herlev (10,4%), Morsø 9,6% samt Furesø (9,3%)”[ii]

Som det ses i figur 1 nedenfor, er bibliotekernes produktivitet steget, og der er opnået et markant fald i stykprisen beregnet[iii] på diverse nøgleområder. Som en undtagelse er ’pris per bogudlån’ gået op. Forklaringen skal hentes i det stadigt faldende udlånstal.

2009 2014 Ændring i procent
Bruttodriftregnskab 2.887.127.000 2.770.780.000 – 4 %
Samlede udgifter fordelt på aktive brugere 1.637 1.536 – 6 %
Samlede udgifter fordelt på hele befolkningen 523 489 – 6,5%
Samlede udgifter fordelt på besøg fysisk og web 50 44 – 12 %
Samlede udgifter fordelt på bogudlån 88 100 + 12 %
Samlede udgifter fordelt på ugentlig åbningstimer 210 86 – 41 %

 

Samlet tiltrækker folkebibliotekerne omkring 36 mio. fysiske besøg årligt. Tallet er stabiliseret på dette niveau, de senere år. Til sammenligning besøgte 14,4 mio. landets museer i 2014. Museernes besøgstal er steget med 19% siden 2010. Øgningen vedrører først og fremmest et publikumsboom på de store kunstmuseer eller de største/hhv. nyeste kulturhistoriske museer. Bibliotekerne kan hente meget inspiration ved at orientere og engagere sig i den retning.

Figur 2 Kilde: UgebrevetA4

UgebrevetA4[iv] har publiceret en mindre kortlægning af kulturinstitutionernes gennemslag i befolkningen. Den falder mere negativt ud på biblioteksområdet end andre undersøgelser. Kortlægningen siger, at tre ud af fire borgere aldrig eller kun sjældent kommer på biblioteket. 49% af de adspurgte begrunder fravalget af bibliotek med manglende interesse, 23% med manglende tid.

Her ses det måske første eksempel på, at bibliotekerne er i risiko for at miste den topplacering som mest benyttede kulturinstitution, der har været en stolt position i mange år. Måske museerne tager over? Ifølge kortlægningen er der lidt flere, der kommer på museer sammenlignet med biblioteker, og lidt færre, der begrunder fravalget af museumsbesøg med manglende interesse.

Forskydningen i borgerpræferencer er sket i en periode, hvor museerne har udviklet sig med skarpere profiler som kulturinstitutioner; mens bibliotekerne generelt er gået i en anden retning, og har tabt faglighed og klarhed omkring identitet.

I statistikkerne kan der spores en tendens til, at biblioteker, som gennem en længere årrække har vægtet en egentlig kulturprofil, klarer sig økonomisk bedre end biblioteker uden eller med mere blandet virksomhed. Det vil i givet fald være en tendens, som passer med kunstmuseernes voksende attraktionskraft. At svare på, hvorvidt kulturprofilen reelt er formuleret og realiseret, fordi pågældende biblioteker har haft den nødvendige økonomiske opbakning, eller om opbakningen er steget med udfoldelse af profilen, kræver en mere specifik undersøgelse.

Eksempler på biblioteker med kulturprofil og bevillingsstigning de senere år er:

 

Bibliotekskommune Stigning i budget fra 2009 – 2014
Hjørring 7,5 %
Sønderborg 6 %
Albertslund 5,5 %
Gentofte 3 %
Helsingør 3 %
Roskilde 3 %

Eksempler på biblioteker ramt af store, gentagne besparelser:

Bibliotekskommune Fald i budget fra 2009 – 2014
Brøndby 38 %
Furesø 23 %
Herlev 22 %
Frederiksberg 13,5 %
Silkeborg 12 %
Aarhus 11.5 %
Odense 10 %
København 10 %

Alt andet lige har bibliotekerne i de største kommuner mere muskelstyrke og handlingsrum til at rykke rundt og prioritere end de mindre. Det har de også hårdt brug for. I landets største kommuner, med mange børn, studerende og udsatte borgere, alle i en samfundssituation hvor biblioteksbehovet (erkendt eller ikke erkendt) er indlysende, udmøntes kraftige bevillingsreduktioner, ofte fra et i forvejen fedtet udgangspunkt. Samtidig henlægges nye opgaver til bibliotekerne. Mange af dem fylder op med en anderledes attitude og klemmer såvel den oprindelige virksomhedsidé som kapaciteten til at fremtidssikre den.

Det er bemærkelsesværdigt at kommunerne i Københavns forstæder, som topprioriterede bibliotekerne under velfærdssamfundets opbygning, er gået særligt drastisk til værks i nedbringelsen af udgifter til biblioteksdrift. Det spejler naturligvis både effektivisering som følge af ny teknologi og store, økonomiske udfordringer; forholdene giver imidlertid også et fingerpeg om bibliotekernes legitimitet og evner til at skabe de nødvendige, skarpe strategier og kommunikere resultaterne af dem. Det er der brug for at blive bedre til!

Stillet overfor sammenligninger med andre kommunale tilbud har biblioteker haft tradition for at toppe skalaen af tilfredshed. Både brugere og ikke brugere har ytret stærk tilfredshed hele vejen. De kender ikke til andet, de kunne ønske sig end det, de allerede får. Den tilsyneladende store tilfredshed blev senest ventileret i en undersøgelse fra 2013, bestilt af Kulturstyrelsen[v]. Det er et paradoksproblem, hvis brugerne på en og samme tid udtrykker tilfredshed og forlader bibliotekerne i stilhed. Mange vil formentlig, med en overkommelig indsats, kunne genvindes. Heri ligger et potentiale, det er værd at notere sig med tanke på næste nationale biblioteksstrategi.

Til de væsentligste forklaringer på folkebibliotekernes økonomiske og organisatoriske nedtur hører:

  • øget konkurrence om menneskers tid
  • forkærlighed for eventkultur og det spektakulære
  • omstilling fra analog til digital teknologi
  • pres på offentlige finanser
  • centralisering og fusionering
  • fravær af nye, livsduelige folkebiblioteksfortællinger

Hent hele teksten her: saxo.com eller arnold busck.dk eller eReolen.dk

[i] http://søndagaften.dk/2015/02/0-loesning-for-kommunerne/

[ii] Ibid

[iii] Den beregnede stykpris er opnået ved at sammenholde den samlede bruttodriftsudgift med eksempelvis det samlede tal for udlån af bøger. Den beregnede pris er således helt fiktiv, og tallene kan alene tages som indikator for, at bibliotekerne leverer mere bibliotek for færre ressourcer.

[iv] http://www.ugebreveta4.dk/6-forklaringer-fra-danskere-der-aldrig-orker-kultur_19707.aspx – oplyser at undersøgelsens data kommer fra Danmarks Statistik, og at det er tal fra 2012, der er revideret i juni 2014

[v] Bedre biblioteker. Benchmarkundersøgelse af brugertilfredshed på 179 biblioteker og 42 biblioteksvæsener, Udarbejdet af Louise Broe Sørensen, Rambøll Management Consulting, marts 2013. http://www.kulturstyrelsen.dk/publikationer/bedre-biblioteker-2013-nationale-resultater/