Juli måned er højsommer, så selvom jeg sidder og tænker biblioteksstrategiske tanker meget af tiden, skaber jeg også frie rum til at tegne, male, bade, være sammen med venner og familie, spise sommerretter, gå ture, morgentræne, cykle, koge saft, spille badminton, se på solnedgange og nyde når det regner.

Akvarellen ovenfor er begyndt som en skitse i min aktuelle logbog, og har siden udviklet sig til en egentlig akvarel, som måler 20 x 40 cm, sådan cirka. Fotoet yder den ikke helt retfærdighed. Den er lysere og lettere i den originale version. Når sommeren er forbi, og jeg er tilbage i storbyen, vil jeg have den sat i ramme med pass partout.