Man får i sandhed noget at tygge på, når man starter dagen med et indlæg af professor og filosof Ole Fogh Kirkeby. Det var tilfældet på maj måneds konference i Kulturstyrelsen under overskriften “Bibliotekernes rolle i forhold til dannelse.”

Biblioteker og dannelse som stikord kan få enhver stoisk filosof til at gå i svingninger. Således også Ole Fogh Kirkeby som denne morgen foreslog, at vi skulle spørge ordene, hvad dannelse betyder, hvorpå han gik i gang med at dekonstruere begrebet og udfolde dets histore, betydningsrigholdighed og nuancer.

I min opsummering af  OFKs tanker rummer ‘dannelse’ aspekter som:

  • at tænke, tanken er både skabende og modtagende og dannelse handler f.eks. om at kunne åbne sig mod verden og takke for det man møder. Tanken er også forvandlende, og et dannet menneske er, siger Kirkeby, “besat af et ønske om at forvandle verden
  • at huske, at mindes, at bære historien med sig, men ikke det hele, fremfor alt at huske de undertryktes historie – dannelse indebærer modet og viljen til at beskytte ikke bare sin egen, men også “de andres” frihed
  • at se sig selv. “Det dannede menneske kan stille sig udenfor sig selv og vende sig mod sig selv” – det er en måde at tage magten i sit eget liv, “at ville og kunne vinde krigen over sig selv” men også en forudsætning for at opleve sig selv i samspillet med andre, at vise ægte empati og autenticitet.
Kulturgris tegnet på den smarte teleon

Kulturgris tegnet på telefon

Dannelse er et livslangt projekt som også handler om at kende sine egne værdier. Det er  knyttet til det enkelte menneske, dets baggrund, bagland, karakter, miljø, opvækst, opdragelse, uddannelse, kulturelle og sociale dannelse.

For lukke op for forestillingerne kunne det være givende at overføre begrebet til en institutionel eller organisatorisk ramme. Og udforske hvad det kan betyde at være det dannede museum eller bibliotek for ikke at tale om det måske udannede ditto – og hvad vi har tænkt os at gøre ved det?

 

 

 

 

Læs også et andet blogindlæg om dannelse, her