Det vil nok være for meget at foreslå læseren selv at rejse de 16.000 km for at opleve værkerne fra den knasende tørre, udstrakte, rødgule ørken, Down Under

Der er næppe mange turister, som uden et helt specifikt ærinde lægger vejen forbi Canberra, Australiens hovedstad. Byen er under 100 år gammel. Den blev dannet ved et nationalt kompromis, dengang det var vanskeligt at nå til enighed om, hvorvidt Sydney eller Melbourne skulle tjene som kontinentets hovedstad. Man valgte noget helt tredje.

Canberra er en lille storby, der tilbyder rigelig plads på tresporede veje, broer, cykel- og gangstier. Bygningerne råber til hinanden. Der er ingen mennesker at se i byens offentlige rum. Umiddelbart kan Canberra tjene som eksempel på, hvordan man ikke skal gøre, hvis man vil skabe gode byer for levende mennesker, i hvert fald i Jan Gehl forståelsen.

Men Canberra har faktisk noget meget unikt og værdifuldt. Det opdagede jeg ved et tilfældigt besøg på The National Gallery of Australia . Her mødte jeg eksempler på kunst fra det 20 århundredes aboriginale kunstnere. I kraft af deres sansemættede, autentiske udtryk satte de udstillede værker dybe spor i sjælen, spor som har vist sig at sidde fast. Værkerne var store både i fysisk format og ekspressiv rækkevidde. Det var glædeligt at opdage, hvordan den oprindelige kultur og kunst er under fortsat udvikling, og efterhånden er blevet rehabiliteret og officielt anerkendt.

Aboriginal art (originalt)

Det vil nok være for meget at foreslå læseren af denne tekst, selv at rejse de 16.000 km fra Copenhagen, Denmark til Australske Canberra for at opleve værkerne fra den knasende tørre, udstrakte, rødgule ørken, Down Under. Et mindre, men stadig givende alternativ for den interesserede, ville være at bede sit bibliotek om at skaffe bogen ‘Artists of the Western Desert’ , som ovenstående billeder er klippet fra. Alternativt at købe den eller andre værker på Amazon.com. Det har jeg gjort, og jeg går og glæder mig til at modtage forsendelsen, som netop er afskibet fra the UK.